Gearet til fremtiden

v/ Ellen Margrethe Duus i anledning af klubbens 25-års jubilæum den 27. maj 2005.

Da vi i 2004 begyndte at overveje, hvad der skulle ske i anledning af Golfklubben Hedelands 25 års jubilæum, var bestyrelsen enig om, at det var en god ide at få klubbens historie nedskrevet i et jubilæumsskrift. Jeg kontaktede derfor klubbens to første formænd og bad dem om at skrive "deres del" af historien. Jeg var af den opfattelse, at det var en god ide at have historien samlet, og jeg mente ikke at det var nogen større opgave. - Jeg er blevet klogere! Det er utroligt svært at begrænse sig, for "hvad hjertet er fuldt af…". Men det har været nødvendigt, idet der ikke er rammer til, og næppe heller interesse for, et jubilæumsskrift på mange hundrede sider. - "Min" del af fortællingen om Golfklubben Hedelands første 25 år, omfatter bestemt ikke alle store begivenheder i perioden, men bør give eftertiden en ide om, hvad der rørte sig i de 9 år jeg var formand for golfklubben.

Golfklubben Hedeland - et tilløbsstykke

Efter i 16 år at have kæmpet for at skaffe flere medlemmer, bl.a. ved introduktionsmøder, m.v. måtte vi i foråret 1996 oprette ventelister. Klubben havde nået et medlemstal på 900 voksne medlemmer, og generalforsamlingen havde besluttet, at det var det antal vi kunne være. Vi oprettede derfor 3 ventelister: Venteliste 1 for nære slægtninge, venteliste 2 for borgere i de 3 "Hedelandskommuner", Roskilde, Greve og Høje-Taastrup, og venteliste 3 for "andre". I adskillige år var reglen at venteliste 1 skulle være tømt før man optog medlemmer fra venteliste 2 osv. På trods af dette, var det helt frem til 1999 muligt at blive medlem efter en kortere tid, selv på venteliste 3. De seneste år har vi slet ikke skrevet folk op på venteliste 3, idet det har været vores opfattelse, at de aldrig ville blive tilbudt medlemskab. Og i skrivende stund er der da også ca. 300 personer på venteliste 1 og 2. På trods af denne succes, har det altid været klubbens opfattelse, at juniorer IKKE skal stå på venteliste. Selv om vi har ca. 150 aktive juniorer, og juniorudvalget i perioder har været ved at segne under byrden, har der altid været enighed om, at vi ikke vil afvise børn der ønsker at spille golf. Dels ud fra den opfattelse, at det er bedre at de er hos os, end at de "hænger på gadehjørnerne", dels fordi vi ikke synes at det er rimeligt at børn skal have det nederlag, at blive afvist og endelig kunne der jo vise sig en ny "Thomas Bjørn". Denne holdning gør, at vi har juniormedlemmer der kommer så langt væk fra som Helsingør, idet det er ganske få klubber i vores område, der ikke har et loft over antallet af juniormedlemmer.

Da vi ikke længere kunne optage flere voksne medlemmer, etablerede vi en ny medlemskategori: "par-3 medlemmer". Denne medlemskategori var for personer, der ikke kunne optages som ordinære medlemmer. Vi tilbød dem en "golfuddannelse" og ret til at spille på par-3 banen, mens de ventede på at blive fuldgyldige medlemmer. Det var en succes, og vi havde i flere år omkring 100 par-3 medlemmer. Det var ikke kun på Hedeland vi mærkede den stigende interesse for golfsporten. Også mange andre klubber oplevede presset, og det medførte, at man på Dansk Golf Unions repræsentantskabsmøde i 2004 besluttede at oprette en ny medlemskategori "Greenpas medlemmer", for personer der ikke kunne blive "rigtige" medlemmer af en golfklub. Disse personer kan få deres "golfuddannelse" i de klubber, der ønsker at give dem denne, og de kan spille greenfee på de baner der vil modtage dem.

På Hedeland var vi enige om, at vi gerne ville uddanne "Greenpas medlemmer" og at vi gerne ville modtage dem som greenfeespillere, når de havde opnået et handicap på 36. - I 2004 havde Hedeland 36 greenpas-medlemmer, og 123 "Maglehøj-medlemmer". I 2003 godkendte generalforsamlingen en helt ny medlemskategori: "Sponsormedlemmer". For 20.000 kr. om året (15.000 i kontingent og 5.000 i sponsorat) kunne indtil 20 personer købe sig ind som medlemmer af Golfklubben Hedeland. I 2003 fik vi 4 sponsormedlemmer, men i 2004 var vi oppe på 14 Sponsormedlemmer.

Banen

Gennem flere år havde vi ønsket os en sø på 9. hul. Kløften, var bestemt ikke smuk at se på, og hvis man var så uheldig at slå bolden derned, var det ofte helt umuligt at spille den, på grund af utallige sten! Vi havde sparet penge sammen til at lave søen, primært takket være sponsorater der var "øremærket" til 9. hul.

I maj 1997 gik vi så i gang. Forinden havde baneudvalgsformand Flemming Petersen tegnet og regnet. Der skulle flyttes jord og for at søen kunne "holde vand" skulle der lægges en membran, og under denne skulle der lægges sand så membranen ikke blev skåret i stykker af stenene, osv. osv. Mange havde nok forventet en sø på størrelse med Furesø. De blev slemt overraskede over søens størrelse. I bestyrelsen blev projektet i starten kaldt "Flemmings sø", men da vi blev klar over størrelsen, blev det til "Flemmings vandpyt". Jeg tror ikke at Flemming Petersen tog det unådigt op, og der er da også stor enighed om, at 9. hul er blevet meget smukkere, end da vi havde kløften.

I øvrigt kan selv en "vandpyt" godt tiltrække bolde, det er vi mange der har sandet! Søen på 16. hul, har altid været et "problem". Erik Andreassen, daværende og nuværende baneudvalgsmedlem, stod for at anlægge den i 1995, og han fik nogle overraskelser under etableringen! "Undergrunden" var IKKE blot sten og ler, nej der var bl.a. halve og hele mure fra kondemnerede ejendomme på Vesterbro i København (området var blevet brugt som losseplads i forbindelse medrenoveringer i det Københavnske kvarter). Man fandt også rester af køleskabe, et enkelt bilvrag og mange andre interessante ting og sager. Det medførte, at søen, der har membran, ikke ligger på "fast underlag", og et skybrud i sommeren 2002 medførte da også, at søen blev undermineret.

Længe overvejede vi hvad vi skulle gøre: lægge søen helt om? Fjerne den, og erstatte den med en bunker? Eller reparere den nødtørftigt, idet vi ikke kunne vide hvor længe den kunne holde? Vi valgte den sidste løsning, og søen ligger stadig hvor den blev lagt, men vi må nok indse, at den næppe vil holde evigt! Mere vil have mere! Sådan er det også på Hedeland! Banen var efterhånden ved at "være på plads". Og vi kunne begynde at se på "småtingene".

Fairways var meget hårde at gå- og spille på, ikke mindst i tørkeperioder, og græsstråene stod og "råbte" til hinanden. På trods af prisen, som ikke var helt ringe, var vi enige om, at tiden nu var kommet hvor vi skulle begynde at topdresse fairways, for at få et ordentligt muldlag, og dermed græs på fairways. Vi startede med 1. huls fairway, og hvilket chok! Det topdressingmateriale vi havde anskaffet i dyre domme, viste sig at indeholde store sten, glasskår, ølkapsler og mange andre "uvedkommende" ting. Det værste var, at det først blev opdaget, da man havde hældt "materialet" ud på hele arealet fra bakken nedenfor teestederne og helt ned til stien. Der var ikke andet at gøre end at tage det med godt humør, og greenkeeperne, med chefgreenkeeper John Petersen i spidsen, gik i gang med at rive de "uønskede elementer" væk. Et arbejde der afstedkom ganske mange bemærkninger fra medlemmerne: "Havde vi ikke sten nok på Hedeland, var det virkelig nødvendigt at hælde flere ud?". Det var en ringe trøst, at vi ikke kom til at betale for "leverancen".

Vi har løbende topdresset fairways de seneste år, men har været meget opmærksomme på, hvad det var for noget vi hældte ud på banen. De af os, der kan huske hvordan banen var "dengang", kan da også se, at det har været et rigtigt godt initiativ. Selv i meget tørre perioder, er der græs på fairways! Det er efterhånden mange år siden, at man SKULLE have et "Hedelandsjern" i baggen, for at kunne spille bolden fra "udsatte" steder på banen. Hedeland er ikke længere en "stenbane".

Stierne har altid været et problem, ikke mindst stien fra 13. til 14. hul. I efteråret 1999 gik John Greenkeeper og et par af hans folk i gang med at udbedre den. Det havde man forsøgt før, men denne gang skulle det være "rigtigt", med måtter til at holde på sten og grus. Ideen var god nok, men uheldet var ude! Lige pludselig begyndte en stor tromle at løbe ned ad bakken, i retning mod et par af mændene. John så det, og forsøgte at stoppe tromlen. Det lykkedes også, men Johns kamp med tromlen resulterede i, at han brækkede benet adskillige steder, og den dag i dag har han både søm og skruer i benet - de af os der har set røntgenbillederne ved, at det er et under at han overhovedet kan gå! Efterfølgende kom både politi og arbejdstilsyn tilstede. Sagen er endnu ikke afsluttet, altså efter godt 5 år, idet kommunen har krævet sygedagpengene for Johns lange sygeperiode tilbagebetalt, fordi der ikke var monteret en "dødemandsknap" på maskinen. Vi er af den opfattelse at dette ikke var et krav, og vi støttes da også af vores forsikringsselskab, der har overtaget sagen. Ulykken medførte desværre, at John besluttede at stoppe som greenkeeper. Vi har dog fortsat fornøjelsen at møde John, primært i klubhuset, men rygter vil vide, at han sjældne gange er set på banen.

I 2002 blev der indført et totalt forbud mod anvendelse af pesticider på offentlige arealer. På vegne af vore samarbejdsklubber i "Erfa-Sjælland 1": Dragør Golfklub, Sorø Golfklub, Sydsjællands Golfklub, Holbæk Golfklub og Korsør Golfklub kontaktede Golfklubben Hedeland DGU, og bad DGU om at rette henvendelse til Miljøministeren vedr. problemet. Vi var klart af den opfattelse, at det ikke var muligt at drive en golfbane uden brug af "plantebeskyttelsesmidler". Det viste sig desværre, at det "politiske system" ikke var så nemt at "danse med", og først nu, altså foråret 2005, er der udsigt til, at der måske snart kan indgås en "pesticid-aftale".

Imidlertid var I/S Hedelands direktør, Erik Juhl enig i, at der ikke kunne drives golfbane helt uden anvendelse af pesticider, og vi fik, på grund af stor velvilje fra direktør Erik Juhl, og ikke mindst takket være et stort forarbejde fra medlem af baneudvalget Tom Vedel Borchert, en aftale med I/S Hedeland om, at vi må anvende pesticider i begrænset omfang. - Samme Tom Vedel Borchert kan vi også takke for, at Golfklubben Hedeland, som én af de første golfklubber i landet, siden 1999 hvert år har udarbejdet "grønne regnskaber" og "miljøredegørelser". Disse redegørelser var årsag til, at Golfklubben Hedeland, i forbindelse med behandling af et beslutningsforslag i efteråret 2004, blev nævnt fra Folketingets talerstol, som et godt eksempel på, at man kan drive golfbane på "marginaljord" og med meget begrænset anvendelse af pesticider!

Banearkitekt Jan Sederholm har med jævne mellemrum været på Hedeland. Bestyrelsen og baneudvalget har drøftet nye tiltag med ham. En af disse drøftelser mundede ud i de 2 nye bunkers på 4. hul, omkring stien. Disse bunkers gør, at man skal tænke sig lidt mere om, og ikke "bare" slå til bolden. Også grøfterne på tværs af 4. og 5. fairway har ændret spillet en del. Grøfterne, der blev lavet lige inden sæsonstart 2004, er primært lavet for at "afvande" de to fairways, der ofte er meget våde. Grøfterne er meget "i spil" og har da også ændret ved banens rating. Det væsentligste er dog, at de har medført at vandet kommer hurtigere væk fra de to huller.

Etableringen af bunkeren ved stien på 14. hul og bunkeren på 18. huls fairway er også sket efter aftale med Jan Sederholm. Bunkeren er blevet klar ved sæsonstart 2005. Skiftende bestyrelser og baneudvalg har altid været enige om, at der ikke skal ske ændringer på banen uden at disse er aftalt med banearkitekten. Med indførelse af "Greenpas-medlemmer" ved sæsonstart 2004 var bestyrelsen af den opfattelse, at det ville være et godt tiltag, hvis man kunne spille sig ned i handicap på Maglehøj.

Banen var ikke lang nok til at blive rated, men baneudvalget "fandt" de meter vi manglede, fik ændret banen og fik den rated. Imidlertid var det ikke den bedste løsning man nåede frem til, og efter generalforsamlingen i marts 2005, hvor et forslag om at tilbageføre banen til den oprindelige par-3 bane blev nedstemt, vil der blive foretaget nogle ændringer på banen, så farlige ituationer kan begrænses, og således at man fastholder den længde, der skal til for at banen kan rates.Drivingrange Generalforsamlingen besluttede i 2002 at man skulle have "frie bolde" på drivingrange, således at disse blev betalt over kontingentet. Vi indgik en aftale med proén om at vi afregnede kr. 150 pr. voksent medlem og kr. 100 pr. juniormedlem pr. år som "fuld og endelig afregning" for benyttelse af bolde på drivingrange. Dette satte gang i træningen, og en udvidelse af drivingrange var nødvendig.

Vi fik sponseret fliserne, og så gik eliten i gang! - Den drivingrange vi har i skrivende stund er anlagt af golfklubbens elitespillere. Tak for indsatsen, det er rigtigt flot arbejde! Den gamle trænings- og maskinhal havde efterhånden set bedre dage. Det var kun et spørgsmål om tid, før vi ville få et pålæg fra Arbejdstilsynet om at udbedre vore mandskabsforhold. Desuden

havde vi efterhånden en så kostbar maskinpark, at vi ikke kunne forsvare at have maskinerne stående i den gamle utætte hal. Baneudvalgsformand Flemming Petersen gik derfor i gang med at tegne skitser og afsøge markedet for at finde den helt rigtige hal. Den 1. september 1999 godkendte en ekstraordinær generalforsamling, et forslag om at bygge ny maskin- og træningshal.

Hallen blev lånefinansieret dels med 500.000 kr. som vi lånte af medlemmerne, dels med et realkreditlån. - Tilbagebetalingen af medlemslånet er begyndt med kontingentopkrævningen i 2005. Efter generalforsamlingen søgte vi - og fik byggetilladelse. Da vi begynde at grave, viste det sig, at området var forurenet af olie. Prøver viste, at et areal på omkring 400 m3, var olieforurenet. Jfr. Miljøloven, var det Amtskommunen der skulle betale for oprydningen, men da offentlige midler jo heller ikke var ubegrænsede, skulle oprydningen indgå i en prioritering. - Amtet fortalte, at der formodentlig ville gå 3 - 5 år, før man ville fjerne den forurenede jord.

Det kunne vi ikke vente på, og vi søgte om tilladelse til at "rykke" byggeriet 20 meter op mod Møllen, for på denne måde at være "fri af" forureningen. Tilladelsen blev givet og i forsommeren 1999 tog daværende formand for Teknisk Udvalg i Høje-Taastrup Kommune John Severin, det første spadestik. Den 27. maj 2000, på klubbens 20 års jubilæumsdag, blev hallen indviet, da Høje-Taastrup Kommunes borgmester Anders Bak klippede snoren. Både spaden fra 1. spadestik og saksen fra indvielsen er efterfølgende blevet forgyldt og ophængt i træningshallen. Træningshallen er et meget stort aktiv for klubbens medlemmer, og vores træner Richard Jacksson siger, at ingen klub i Danmark har bedre indendørs træningsfaciliteter end Golfklubben Hedeland.

Geeenkeeperne

John "Greenkeeper" Petersen var klubbens første chefgreenkeeper. Han "begyndte med banen", kendte området, og var opvokset der. Da John besluttede at stoppe efter sin ulykke, måtte vi ud og finde en ny. Stillingen blev opslået, og der kom ganske mange ansøgninger. Vi holdt ansættelsessamtaler, men enten "duede de ikke", eller også var de "ubetalelige". Valget faldt så på Michael Nielsen, der godt nok ikke havde golfbaneerfaring, men med en uddannelse som landskabsingeniør, besluttede vi at forsøge. Forsøget faldt ikke ud til Michaels og vores tilfredshed, så allerede efter den første sæson, skiltes vore veje. Vi ansatte så Asger Jørgensen, der havde en "fortid" som greenkeeper på Fyn og senest i Silkeborg Golfklub, og som havde gennemgået greenkeeperuddannelsen.

I 2003 ansatte vi en greenkeeperelev, og i 2004 blev den næste greenkeeperelev ansat, nemlig "vores egen" Anders Linnet, der i flere år havde arbejdet som greenkeeper i Vejle Golf Club, men som nu kom "hjem" til Hedeland for at gennemgå greenkeeperuddannelsen. I de første mange år havde vi kun én, nemlig John, ansat "hele" året, resten af personalet var "sæsonarbejdere". Nu er der, foruden chefgreenkeeperen ansat 2 elever og 2 greenkeepere "hele" året, og det er kun et par stykker af vore ansatte, der hjemsendes når sæsonen slutter.

Grundskyld

I eftersommeren 2000 fik vi en grim overraskelse. Høje-Taastrup kommune havde besluttet, at Golfklubben Hedeland fra 2001 skulle betale ejendomsskat. - Et beløb på over 200.000 kr. årligt, hvilket var- og er mange penge! - Efter utallige kontakter til kommunen, og rigtigt mange samtaler med politikere, fik vi i december 2001 den glædelige meddelelse, at byrådet havde besluttet, at Golfklubben Hedeland alligevel ikke skulle betale ejendomsskat.

Efterfølgende fik vi besked om, at vi også var blevet fritaget for at betale grundskyld til Københavns Amtskommune. - Det var en "sej" og lang periode, at svæve i "uvished", beløbet var af en sådan størrelse, at vi skulle have hævet kontingentet væsentligt, for at kunne betale det, og vi anførte da også, at der ville være tale om forskelsbehandling, da andre sportsforeninger er fritaget for at betale ejendomsskat.

Sporten

Golf er en sport! Og Golfklubben Hedeland har da også præsteret fine resultater. I 1996 vandt Anders Linnet junior DM. Og samme år rykkede dameholdet op i 1. division og herrerne i 3. Specielt individuelt har der været mange fine resultater. Det hidtil fineste var, da vi i efteråret 2003 kunne ønske Rikke Rasmussen tillykke med Europaturkortet. Rikke havde inden da, opnået mange fine resultater; 13 gange havde hun været klubmester, 4 gange Danmarksmester, og hun havde som amatør vundet Ladies Deutsche Open.

I efteråret 1997 modtog Rikke Høje-Taastrup Kommunes idrætspris på 10.000 kr. for meget flotte sportslige resultater. Succesen er dog aldrig steget Rikke til hovedet. Hun er flere gange blevet tilbudt endog meget attraktive økonomiske vilkår hvis hun skiftede klub, men Rikkes svar har hver gang været: "Jeg er medlem på Hedeland, det har jeg altid været, og det bliver jeg ved med at være".

Rikke er ikke den eneste Rasmussen, der har været med til at sætte Golfklubben Hedeland på "verdenskortet". I 1998 vandt Louise, sammen med det danske pigelandshold, de nordiske mesterskaber i Norge. Senere samme år blev Louise, sammen med sin far Finn, nr. 3 i DM for 2-generationer og året sluttede med, at hun modtog Høje-Taastrup Kommunes Idrætspris for de fine resultater. Louise kunne have haft en stor golffremtid, men har midlertidigt? valgt at koncentrere sig om uddannelse, job og ægteskab. - Måske kan vi håbe, at hun vender tilbage som elitespiller?

Men der er flere unge på vej: Lars Johansen vandt i 2004 en stor international juniorturnering i Varberg, og Bolette Gullak-Hansen vandt, sammen med sin kusine, "Iben Tinning Trophy 2004" i Chamonix. Det er dog ikke udelukkende de unge der gør Golfklubben Hedeland ære; i 2002 vandt Marianne Hemmingsen DM for veteraner.

Klubhuset

Med indvielsen af det nye klubhus i 1994 havde vi fået meget bedre rammer for klublivet, men allerede i 1996 viste det sig, at vi langt fra kunne opfylde behovet for bagskabe. Der var simpelthen ikke nok plads i kælderen og fra sæsonstart 1997 lejede vi os ind i en lade hos genboen, hvor vi opstillede bagskabe så vi kunne imødekomme medlemmernes ønske om opbevaring af udstyret. Klubhuset har løbende været ombygget. De første år var der juniorrum ved siden af den daværende proshop. Men da rummet ikke blev benyttet så ofte, og slet ikke efter hensigten, blev det besluttet at inddrage det, dels for at udvide proshoppen med et mindre værksted/kontor, dels for at etablere opbevaringsrum til restauranten. - I 1999 etablerede den daværende restauratør Ea Feigh Larsen, for at imødegå myndighedernes krav, et kølerum i en del af rummet, men det er svært at følge med kravene, og Levnedsmiddelkontrollen har både i 2003 og 2004 været "efter os" fordi restaurantens opbevaringsmuligheder ikke er gode nok.

I forbindelse med indvielsen af klubhuset, blev der købt nye møbler. Disse holdt "kun" indtil udgangen af sæson 2003. Det sidste år var det ofte, at en stol brød sammen under et medlem eller en gæst. Ved sæsonstart 2004 fik vi nye møbler i klubhuset, og vi begyndte også udskiftningen af møblerne på terrassen. Gennem adskillige år har der været ønske om at kunne se TV i klublokalet. Vi var noget tilbageholdende, idet noget sådant ikke er "helt billigt" også fordi der skal betales Koda-afgift når man viser TV på steder med offentlig adgang. Klubhusudvalget arbejdede med sagen, og i efteråret 2003 bevilgede Tuborg-fonden 35.000 kr. til TV i klubhuset. Dette blev anskaffet, og siden foråret 2004 har vi på storskærmen, kunnet følge med i hvad der vises af golf i TV. Det har givet et stort "løft" til klublivet.

Sekretariatet

Sekretariatet har "altid" været betjent af Lars Saust. Først arbejdede han som frivillig, ulønnet arbejdskraft. Så blev han deltidsansat, og i 1995 blev han ansat på fuld tid. Der er rigtigt mange opgaver i sekretariatet i en klub af vores størrelse, og vi måtte da også i år 2000 erkende, at nu skulle der mere hjælp til. I flere år havde vores mangeårige medlem Villy Kopp afløst når Lars havde ferie og hjulpet til i "spidsbelastningsperioder". Også mange andre hjalp til, når vi kaldte; I mange år stillede bl.a. Lars´ mor Karna og hans søster Anne Marie, op når der skulle laves medlemsudsendelser, og utallige er de kuverter, de har pakket og sat frimærker på! Denne situation var ikke længere holdbar, vi var simpelthen for "sårbare" og Lars kunne heller ikke løfte de mange daglige opgaver alene. Generalforsamlingen godkendte i marts 2001 at der kunne ansættes yderligere hjælp til sekretariatet. Den 1. august 2001 tiltrådte cand. jur Inge Petersen stillingen som sekretær i Golfklubben Hedeland. Inges gennemsnitlige arbejdstid var 30 timer om ugen, og det var et enormt "løft" til sekretariatet. I efteråret 2003 blev Inge desværre syg, og døde kort efter.

Bestyrelsen havde løbende drøftet behovet for et yderligere løft til sekretariatet, og besluttede derfor at oprette en stilling som forretningsfører. Stillingen blev opslået, og den 1. marts 2004 tiltrådte Ole Vagtborg stillingen. Ole havde optimale forudsætninger for at udfylde stillingen. Han havde været medlem af klubben "altid", havde været honorær sekretær i bestyrelsen i flere år, og kom fra en stilling i Dansk Golf Union. - Med 2 fuldtidsansatte i sekretariatet, var det bestyrelsens opfattelse, at man kunne leve op til de krav der med rette kan stilles til en velfungerende golfklub af Hedelands størrelse.

Pro'erne

I Golfklubbens 25 år har vi haft 3 proér: Indtil 1988 var det Ian Appelyard, fra 1988 - 2001 Allan Kristensen, og fra sæsonstart 2002 Richard Jacksson. Richard faldt straks godt til på Hedeland, men desværre var driften af proshoppen "nødlidende". Richard og vi var enige om, at shoppen var alt for lille til at rumme de varer der blev efterspurgt, og vi besluttede derfor at bygge ud, sådan at vi "inddrog" noget af mellemgangen. Den nye flotte shop stod færdig i foråret 2003. Desværre var det udvidede sortiment ikke nok til at få shoppen til at køre, og i sommeren 2004 gik proshoppen i betalingsstansning. Golfsportens ekspansion har medført, at vi kan købe golfudstyr "alle vegne", på nettet, i supermarkeder og i gigantiske specialforretninger. Dette medfører, at det ikke er rentabelt at drive en "lille lokal" proshop. Proshoppens fremtid var endnu ikke afklaret, da jeg på generalforsamlingen den 9. marts 2005 takkede af som formand for Golfklubben Hedeland.

Alt i alt har perioden 1996 - 2005 været præget af "konsolidering". Det har været en periode hvor de første års "pionerånd" blev afløst af "professionalisme". Det var ikke længere medlemmerne der samlede sten, klippede græs, eller arbejdede gratis på kontoret. Det kom der professionelle lønnede medarbejdere til. - Efter min opfattelse, er golfklubben gearet til at tage imod de udfordringer der kommer, i form af pålæg fra offentlige myndigheder, konkurrence fra de nye klubber der skyder op omkring os og til medlemmernes krav og forventninger til en moderne og professionel golfklub i stadig udvikling. - Jeg ønsker held og lykke med de næste 25 år, og jeg glæder mig til at tage del i dem.

Ellen Margrethe Duus