Velkommen til sæson 2022

KLUB 37 vil gerne byde alle, både tidligere og nye medlemmer, velkommen til en fremragende, fantastisk, sjov og frisk sæson i KLUB 37.

Her får du et hurtigt overblik over KLUB 37

  • KLUB 37 er en ’klub-i-klubben’ i Hedeland Golfklub åben for alle medlemmer med et handicap på 32 eller derover, dvs. både Voksen-, U30- og Junior medlemmer, samt alle Maglehøj medlemmer uanset handicap.
  • KLUB 37 spiller hver mandag i sæsonen på henholdsvis Maglehøjbanen (9 huller) og Storbanen (9 huller), afhængig af dit handicap og medlemskab. Vi starter gerne første mandag i maj og slutter sidste mandag i september.
  • Der spilles en løbende turnering gennem hele sæsonen, samt en løbende turnering hver måned. I disse turneringer spiller vi såkaldt individuel Stableford.
  • Der er Månedsafslutning den sidste mandag i hver måned med en hyggeturnering og efterfølgende fællesspisning (Spisning er for egen regning). Her spiller vi som regel et andet format – ofte en par eller holdmatch som Greensome, Scramble l.
  • Hver måned er der præmier i den forgangne måneds løbende turnering.
  • Sæsonafslutning med masser af præmier - her giver KLUB 37 aftensmaden.
  • Du kan også sagtens spille med for hyggens skyld, altså uden at deltage i turneringerne.
  • Det koster kun 350 kr. at være medlem af KLUB 37 for hele sæsonen.

Medlem af KLUB 37

Du tilmelder dig ved at bruge GolfBox.

For at blive medlem af KLUB 37, skal du tilmelde dig den turnering som hedder ’KLUB 37 – Medlem af’.

Tilmelding og betaling kan kun ske via GolfBox.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål eller andet, så er du altid velkommen til at kontakte et af medlemmerne af Begynderudvalget - det er nemlig os, der arrangerer KLUB 37 turneringerne. 

Vi vil også altid være at finde i golfklubben om mandagen.

Det er os med de røde jakker og/eller kasketter.

Vi glæder os til at se dig!