Nyudlært greenkeeper

Oprettet d. 13. oktober 2021

Tobias Danielsen blev for nyligt udlært greenkeeper, hvor familie og repræsentanter for klubben var til stede på skolen for at fejre den store dag. Chefgreenkeeper Jan Ebdrup udtaler: ”Tobias har klaret det super flot og fik en bronze medalje. Tillykke med den, og din nye status, vi glæder os i greenkeeperteamet til at fortsætte samarbejdet. Tobias har udviklet sig meget i de sidste 4 år sammen med et godt team af greenkeepere og det er tydeligt at se hans entusiasme og glimt i øjet smitter af på os alle”.

Vi er glade for at Tobias har sagt ja til at fortsætte som fastansat og vi glæder os til det fremtidige samarbejde og til at følge med i hans udvikling.

På billederne kan man blandt andet se Tobias foran et af eksamensprojekterne, at han får overrakt sin indgraverede bronzemedalje og den kage han behørigt blev fejret med da han kom tilbage i klubben.