Spil regionsgolf i 2019 - tilmelding er åben nu

Oprettet d. 2. november 2018

Sæsonen 2019 starter allerede nu, hvor du skal beslutte dig for om du vil være en del af Hedeland golfklubs succesrige regionshold eller på elitehold i Senior, Veteran samt Superveteran rækkerne.
Der spilles i mange forskellige rækker, så der vil altid være mulighed for at finde et hold med en styrke og alder, der passer til din. Så hold dig ikke tilbage, kom ud og vær en del af det sammenhold, der skabes i regionsgolfen.

Hvert hold stiller med 2 damer og 4 herrer, så vi skal bruge mange tilmeldinger.

Som noget nyt vil holdene i Seniorrækken (+50 år), Veteranrækken (+60 år) og Superveteranrækken (+70) blive opdelt i samme handicapgrupper, som vi kender det fra A,B, C og D rækkerne. Det betyder, at man kommer til at spille mod én, der har ca det samme handicap som dig selv.

Der bliver spillet hulspil og vi vil inden sæsonstarten holde et kursus i hulspilsreglerne (også de nye regler), så alle spillere er bedst muligt klædt på til matcherne. Der skal spilles mod 3 andre klubber (ude og hjemme), i alt 6 matcher i maj og juni måned.

A, B, C, og D-rækkerne samt seniorrækken spiller om eftermiddagen (fra ca 16.00), medens veteran og superveteranerne spiller som udgangspunkt om formiddagen. Der er dog mulighed for at sidstnævnte matcher kan blive flyttet til om eftermiddagen.

Tilmelding til eliteholdene i Senior (kvalifikationsrækken), Veteran (3. div) og Superveteran (1. div) skal også foretages her ved tilmelding til Regionsgolf, selvom matcherne skal foregå i DGU-regi og spilles i weekenderne.

Sådan tilmelder du dig:
Gå ind i Golfbox og kig under Klubturnering.
Her finder du under aktuelle: Tilmelding til Regionsgolf 2019.
Følg tilmeldingen ´Tilmeld her´og svar på spørgsmålene og slut med tilmeld.
Bemærk tilmeldingsfrist er den 16. november 2018

Du vil herefter i marts måned blive kontaktet af din holdkaptajn, der nu kender spilledatoerne, for at høre hvem der kan spille hvilke dage.

Skulle du være interesseret i en holdkaptajn rolle, er du meget velkommen til at kontakte Orla eller Klaus for at få mere at vide om rollen. Vi mangler et par holdkaptajner, så hold dig ikke tilbage. Vi skal nok hjælpe dig i gang.

Husk at holde formen vedlige i vinterhalvåret
Orla Lindberg-Poulsen og Klaus Hemp
Regionsgolf koordinatorer i Hedeland Golfklub