Kom til grill og samvær hos greenkeeperne torsdag d. 27. april fra 17-19

Oprettet d. 15. marts 2017

Hvordan ser lawnsand egentlig ud. Er der varme i sæderne på fairwayklipperne. Hvor mange ton sand er der i vore bunkers?

Kom til informationsaften hos greenkeeperne og få alt det sidste nye at vide. Der vil være mulighed for at høre om alle nye tiltag, luftige visioner og konkrete projekter. Brug muligheden for at spørge om det du altid har undret dig over. Få masser at vide og hils på baneudvalg og greenkeepere.

Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at sidde i styrehuset og sparke på dækkene på vores nyeste traktor samt møde andre mennesker.

Vi tænder op i grillen og sætter lidt drikkevarer på køl.

Arrangementet er gratis – tilmelding på golfbox ( (klubturneringer) under kategorien ”åbent hus” eller ved mail til klub@hedeland-golf.dk