Short Game er ikke farligt, men en vigtig del af golf spillet

Oprettet d. 6. juni 2024

Ja det er rigtigt, at Short Game ikke er farligt, men en meget vigtig del af golf spillet. Der er en del spillere, der faktisk mener, at det er den vigtigste del.

Det er i det korte spil vi henter pointene, og her vi vinder matcherne.

 

Shortgame består af 8 små øvelser som er:

  1. Uret rundt, 1 meter put, 8 bolde fra 8 positioner.
  2. Kort put. 3 meter put. 4 bolde.
  3. Langt put, 15 meter put, 4 bolde.
  4. Kort chip, 4 meter (3 meter green, 1 meter fringe) 4 bolde.
  5. Langt chip 12 meter (11 meter green, 1 meter fringe) 4 bolde.
  6. Pitch 35 meter (10 meter green, 25 meter semirough) 4 bolde.
  7. Lob 15 meter (3 meter green, 12 meter semirough, over bunker) 4 bolde.
  8. Bunker 10 meter (3meter green, 7 meter fra slagsted) 4 bolde.

DGU har udviklet et specielt scorekort til Short Game. Det finder du i 'Short Game tasken', der står ved siden af banen, når den er opstillet.

Short Game udvalget er altid klar til at hjælpe og vejlede.

Vi spiller om søndagen, på putte- og indspilsgreen og der er tilmelding i GolfBox.

 

Vigtige punkter

  • Lasse og Joakim har desuden lavet et Short Game kursus, 90 min. Kr. 300,- som kan bookes i Proplaner. Her vil alle 8 øvelser blive gennemgået og spillet.
  • DGU har en DM turnering i Short Game én gang om året, hvor de spillere med bedste scorer i hele landet bliver indbudt.
  • I er velkommen til, at kikke eller melde jer ind i facebookgruppen ”shortgame i Hedeland golfklub” her vil info, ranglister mv. blive publiceret.

 

De bedste hilsner

Shortgame udvalget.

Hans, Peter og Steen