Danny Hansen præsterer årets første hole in one
Oprettet d. 3. april 2024
Danny fortæller om sin præstation: "Vi startede runden d. 29. 03 kl 10.00. Jeg skulle spille med min trofaste golfmakker Pedro Plaza, som er ligeså tosset med golf som jeg er!
Vi startede ud med at lave par begge to på hul et. Skæbnen ville det anderledes på hul 2, da mit 2. slag lander i ventre side af green og forsvinder. Bolden er pist væk.
Lidt irriteret går jeg videre til hul 3. Jeg vælger min 3 kølle svinger måske 75% og rammer bolden helt rent med en lille draw. Bolden lander på green og ruller små 5 meter og forsvinder i hullet. Vi jubler begge to og jeg hopper i vejret. Dejlig fornemmelse, da hul 3 er et langt par 3 hul og ikke altid så let. Skøn følelse. Det kan anbefales", afslutter han.
Slaget er indberettet til DGU og vi ønsker tillykke med det flotte slag.