OldTimers sæsonafslutning 2022

Oprettet d. 9. oktober 2022

Heldige med vejret den 5. oktober - det var de 90 Oldtimers, der blev udfordret af X-country banens 12 huller. Humøret var højt trods dobbeltstarter på de 11 af hullerne. STOR TAK til Jan og hans stab for det store arbejde det er at sætte banen op. Mon ikke det er blevet en tradition?

17 ikke spillende Oldtimers sluttede sig til spisningen, hvor Christina diskede op med skibberlabskovs og kaffe og kage. Klubhuset genlød af godt humør, slagsang, birdie-bolde på bordene til de dygtige, præmier til vinderholdet af dagens match og præmier til de bedst placerede i den gennemgående turnering i 5 rækker.

Tak for en dejlig sommersæson og for stor opbakning til de forskellige arrangementer. Vinterturneringen går igang på onsdag og kører lige frem til foråret 2023.

Ulla