Fra vision til realitet

v/ Per Værndal i anledning af klubbens 25-års jubilæum den 27. maj 2005.

Sidste år blev jeg af klubbens daværende formand, spurgt om jeg kunne bidrage med et indlæg til et skrift i anledning af klubbens første 25 år. Jeg sagde frejdigt ja hertil, idet jeg ikke forestillede mig, at det kunne være noget større arbejde. Imidlertid må man konstatere, at hukommelsen ikke er, hvad den førhen var, ligesom det er svært at udvælge det, der skal med, og det der ikke skal med.

Med hensyn til den manglende hukommelse har referater fra bestyrelsesmøder og generalforsamlinger heldigvis været tilgængelige og derudover kan jeg også takke hhv. direktør Erik Juhl fra I/S Hedeland for velvillig bistand med at fremfinde diverse faktuelle oplysninger fra opstarten, samt klubbens første baneudvalgsformand - nuværende medlem af I/S Hedeland's bestyrelse - Hans-Christian Eisen, som har bidraget med sine scrapudklip.

Vedrørende afgrænsningen har jeg valgt at skrive om perioden fra opstarten, indtil jeg i 1989 udtrådte af bestyrelsen, da jeg blev valgt som formand for Dansk Golf Union. Indholdsmæssigt har jeg forsøgt at medtage de forhold og faktorer, der efter min opfattelse var de primære for udviklingen af klubben i nævnte periode.

Idegrundlag og startfase

Når man læser jubilæumsskrifter fra andre golfklubber, er det typisk, at der som initiativtagere omtales en lille flok ildsjæle af etablerede som potentielle golfspillere, der udover økonomien i en kortere eller sommetider længere periode, kæmper mod politikere og naturfredningsfolk for at få godkendt et areal, hvor der kan etableres en golfbane.

Ildsjæle var vi også nogle af, da Golfklubben Hedeland blev startet, men vi havde en fordel, i og med at der ikke var nogen tvivl om, at der på arealet skulle etableres en golfbane.

Dette kan tilskrives forudseenhed hos politikerne i I/S Hedeland, idet man allerede i løbet af 70'erne, hvor den mangeårige grusgravning nærmede sig ophøret, besluttede sig for, at udskrive en landskabsarkitektkonkurrence om den fremtidige retablering og udnyttelse af arealerne.

Arkitektkonkurrencen blev afgjort i 1978 og såvel vinderprojektet fra Edith og Ole Nørgård's firma, som nr. to projekt havde skitseret en golfbane på det areal, hvor vores bane nu ligger. Baggrunden herfor var, at arealet på ca. 115 ha var størrelsesmæssigt passende, havde en god beliggenhed i relation til tilkørselsforhold samt ville kunne færdiggøres inden for en rimelig kort tidshorisont. Selvom de overordnede fysiske rammer således var fastlagt opstod der, som nævnt senere i indlægget, mange andre udfordringer og startvanskeligheder, der bidrog til at opstartsfasen for initiativtagerne blev lige så spændende og usikker, som tilfældet var i hovedparten af datidens etableringer af golfklubber.

I Danmark er det, bortset fra nogle enkeltstående tilfælde, ikke oplevet, at politikere/kommuner har forestået og bekostet den egentlige etablering af et golfbaneanlæg, selvom dette vel er en lige så naturlig opgave som etableringen af de øvrige idrætsanlæg i offentlig regi. I/S Hedeland var ingen undtagelse, selvom man i eftersommeren 1979 indkaldte til et møde på rådhuset i Høje- Taastrup med temaet "Information om planerne om at etablere en golfbane i Hedeland".

Mødedeltagerne, udover politikere og embedsmænd, var udvalgt selektivt blandt golfspillere og do. interesserede og omfattede bl.a. Uno Ternstrøm, der tidligere på vegne af en gruppe "golfere" fra Hedehusene, havde rettet henvendelse til kommunen om muligheden for at få areal til en golfbane, bestyrelsen fra Roskilde Golf Klub samt mig selv, der var aktiv golfspiller gennem de sidste ca. 10 år og desuden havde siddet som medlem af bestyrelsen i Køge Golfklub siden 1974.

På mødet blev de før omtalte planer gennemgået, og der blev afslutningsvis nedsat et initiativudvalg bestående af Hans-Christian Eisen fra Roskilde Golf Klubs bestyrelse, Uno Ternstrøm samt mig selv. Udvalgets opgave var inden for ca. det næste halve år, at undersøge om der var basis for at etablere en golfklub med tilhørende golfbane på arealerne i Hedeland.

De arealmæssige forudsætninger var tilstede, og udvalget fokuserede derfor primært på, om der var tilstrækkelig medlemspotentiale til at starte en golfklub. Disse skulle dels findes blandt allerede etablerede golfspillere, som var interesseret i et spillested nærmere deres bopæl, men herudover ikke mindst blandt de mange, der havde hørt om golf og påtænkte at starte på spillet. Via udsendelse af breve samt via mund til øre metoden kontaktede vi disse.

Orienteringsmøde med stiftelse af golfklub

Det lykkedes at finde så mange interesserede, at der den 27. maj 1980 kunne samles ca. 80 interesserede til et orienteringsmøde.

På mødet blev golfbaneplanerne gennemgået både af sekretariatschefen for I/S Hedeland og af medlemmerne af det nedsatte tremandsudvalg. Mødets resultat blev afholdelse af stiftende generalforsamling, med vedtagelse af vedtægter for "Golfklubben Hedeland", samt valg af den første bestyrelse, der efterfølgende konstituerede sig således: Per Værndal formand, Uno Ternstrøm honorær sekretær, Hans-Christian Eisen baneudvalgsformand, Peter Steffensen kasserer, Carl Horn og Benny Holleufer.

Der forelå ikke detaljerede overslag over etableringsudgifterne og derfor blev der, udover fastsættelse af kontingent, ikke talt meget om økonomien i projektet. Kontingent blev fastsat til kr. 300 pr. år for seniorer samt lavere satser for øvrige medlemskategorier.

Etableringsfase, udfordringer og startvanskeligheder

Alt så således ud til at forløbe planmæssigt og i områdets lokalaviser, var der også umiddelbart efter den stiftende generalforsamling artikler under hovedoverskriften "Golfklub i Hedeland enrealitet" med optimistiske udtalelser fra bestyrelsesmedlemmer inklusive mig selv om, at vi ville have øvelsesbane klar i løbet af første år, 9 huller spilleklar i 1982 samt en fuldt udbygget bane i 1986. Vi forventede også, at vi på basis af ca. 50 medlemstilmeldinger på selve generalforsamlingen hurtigt ville nå målet om maksimum 300 voksne medlemmer på 9-huls banen.

Selvom vor optimisme ikke var grebet ud af luften, men baseret på planer om arealets udbygning samt udsagn fra de mange interesserede, der ville i gang med golfsporten viste det sig desværre, at optimismen ikke kunne holde i realiteternes verden. Der var nok noget om det Uno i en anden sammenhæng udtalte, at etableringen bar præg af "at en samling optimistiske individer på et givet tidspunkt havde for meget fritid til overs".

Problemerne var primært manglende medlemstilgang, forsinket udbygning af banen samt økonomi. Alle forhold som var sammenhængende og vanskeligt kan beskrives isoleret, for hvad er årsag og hvad er virkning. Jeg har imidlertid valgt efterfølgende at betragte hvert forhold isoleret, for at undgå at beskrivelsen bliver for kaotisk.

Økonomien

"Penge er ikke alt, men de kommer et stykke før nummer to" har jeg engang hørt udtalt, og det er også min opfattelse, at de udfordringer der var med hensyn til at skabe det økonomiske grundlag for klubben, var primær årsag til såvel svigtende medlemstilgang som forsinket udbygning af arealerne i Hedeland.

Baneanlæg og banedrift

I/S Hedeland forestod retablering af grusgravsarealerne og havde til dette formål afsat 2,50 kr. pr kvm. til dækning af jordarbejder, stensamling og græssåning af brugsarealer d.v.s. fairway. Klubben skulle selv bekoste og finansiere anlæg og tilsåning af teesteder, greens og etablering af vandingsanlæg m.v., idet I/S Hedeland ikke måtte bidrage til aktiviteterne i området. Arealerne bestod af fyldjord og det blev hurtigt klart, at det var nødvendigt at tilkøre muldjord til etablering af teesteder og greens, hvilket fordyrede anlægget betydeligt. På den første ordinære generalforsamling i oktober 1980 blev der forelagt en skitse til etableringsbudget for de første 9 huller med øvelsesbane samt maskiner, og et primitivt klubhus, ialt en investering frem til udgangen af 1982 på ca. 1,1 mio. kr. Årlige driftsudgifter, primært lønninger, var anslået til ca. 120.000 kr.

Finansieringen af anlægget samt driftsudgifterne skulle komme fra kontingentindtægter samt ved låneoptagelse. Problemet med traditionel låneoptagelse via banken var, at renteniveauet lå på 20-22%! Dette betød, at de årlige renteudgifter på et banklån på 1,0 mio. kr ville andrage 200-220.000 kr. eller omregnet til ca. 725 kr. pr medlem af medlemskontingentet. Dette var en helt urealistisk forudsætning og udfordringen var derfor at søge lånet optaget mere utraditionelt.

Finansiering via kontingent og medlemsindskud

Andre golfklubber var udover traditionelle banklån ofte finansieret via obligations- eller aktieudstedelse til medlemmerne eller medlemsindskud. Vi valgte indskudsløsningen, som blev vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling i maj 1981. Med velvillig bistand fra den daværende Privatbanken, hvor vor kasserer var bestyrer i Hedehusene afd., fik vi etableret en ordning, hvor medlemmerne lånte indskuddet på 4.500 kr. over 7 år. Det ændrede ikke rentesatsen, men medførte den fordel, at medlemmerne kunne fradrage renteudgiften i den skattepligtige indkomst, hvorved nettoudgiften i forhold til et lån til klubben blev reduceret med ca 60%.

Datidens kontingentniveau i andre klubber med en spilbar bane lå på ca. 1700 kr. pr år, og med et forudsat medlemstal på 300 seniorer samt et ikke budgetteret antal juniorer, kunne der således påregnes årlige indtægter på ca. 550.000 kr. når vi havde en spilbar bane dvs. en fornuftig driftsøkonomi både på kort og længere sigt.

Golfklubben på randen af betalingsstandsning

På generalforsamlingen i oktober 1981 måtte det konstateres, at klubbens økonomi var endog meget anstrengt, hvilket kunne henføres til for det første, at anlægget af den første green (hul 2) var blevet langt dyrere end budgetteret. I et brev til banearkitekten beskrev Hans-Christian det således "anlægsresultatet var godt, regningen var til gengæld høj, hvis vi ganger det med 9, ja så bliver resultatet klubbens fallit". Greenen havde kostet 169.000 kr. overfor anlægsbudgettets ca. 29.000 kr. pr. anlagt green.

Hertil kom, at det efter indkomne overslag måtte forventes, at vandingsanlægget, som var budgetteret til 300.000 kr. formentlig kom til at koste mere end det dobbelte.

Overskridelsen blev yderligere forværret ved, at der var svigtende medlemstilgang og dermed, udover reducerede kontingentindtægter, også kun var indbetalt ca. 82 indskud, som ikke kunne frigøres til betaling, fordi bestyrelsen havde forpligtet sig til ikke at anvende indskudene før der var minimum 100 indskydere.

Vi havde ikke midler til at kunne betale de forfaldne regninger, vi havde modtaget fra gartner og andre leverandører, hvorfor en betalingsstandsning var truende. Med henblik på at afværge denne fik bestyrelsen på generalforsamlingen bemyndigelse til at forhandle med I/S Hedeland om et midlertidigt lån på 250.000 kr. uanset denne mulighed tidligere var blevet afvist af I/S Hedeland.

Vi fik en aftale, om det nævnte lån på den betingelse, at bestyrelsen indestod for, at der senest i april 1982 var indbetalt 100 indskud. Bestyrelsen måtte så igen ud og "stemme dørklokker" for at hverve ca. 20 medlemmer yderligere, men vi overlevede krisen!

Det vil være en kraftig overdrivelse at påstå, at økonomien herefter var på skinner og både på generalforsamlingerne i oktober 1982, 1983 og 1984 var den anstrengte økonomi på dagsorden. Årsagen var primært, at det opstillede medlemsmål på 300 seniorer ikke var opnået, helt frem til oktober 1984 manglede der fortsat ca. 140 seniorer. Der var dog heldigvis ikke egentlige kriser som foran nævnt, men den anstrengte økonomi medførte forsinkelser i den planlagte anlægsproces. Først i oktober 1985, d.v.s. efter de første 9 var officielt indviet i august 1984, rapporteres der om en tilfredsstillende udvikling i medlemsantal, således var der for første gang større tilgang end budgetteret! 1986 er det første regnskabsår der udviser overskud før afskrivninger! Herefter og indtil 1988, min sidste generalforsamling, kunne man påstå, at økonomien var på skinner, endda i en sådan grad, at det var under overvejelse at låne penge ud tilI/S Hedeland, som pga. manglende eller forsinkede bevillinger ikke kunne følge med i relation til retableringen af de arealer der skulle anvendes til udbygning af de sidste 9 huller.

Medlemmer og golfspillet

Den mest betydningsfulde faktor for en golfklub er medlemmerne, uden dem intet behov for en golfklub. Som nævnt i afsnittet om økonomi var de første 5 år af klubbens eksistens præget af en væsentlig mindre medlemstilgang end forudsat.

Mange golfspillere, især de der er startet efter 1990, hvilket er mere end 50% af Dansk Golf Union'smedlemmer, har oplevet årelange ventelister og ofte været nødt til at melde sig ind i klubber fjernt fra bopælen. De ser derfor uforstående ud når der tales om problemer med tilstrækkelig medlemstilgang.

Sådan var det ikke i begyndelsen af 80'erne, hvor mange klubber kæmpede med dårlig økonomi på grund af for få medlemmer. Dette skyldtes flere forhold, men en primær årsag var som nævnt at den generelle økonomiske situation var anstrengt og samtidig udvidede mange klubber og andre blev startet, så udbuddet var større end efterspørgslen.

Dette var også et problem for os, idet Roskilde fik mulighed for at udvide den bestående bane og dermed plads til flere medlemmer, i Køge overtog medlemmerne banen og startede en kampagne for flere medlemmer og tillige fik vi konkurrence fra Vallensbæk Kommune, der påbegyndte etableringen af en kommunal bane, hvor medlemmerne fra starten blev tilbudt helt suveræne økonomiske vilkår. Hertil kom, at vi fra starten ikke kunne tilbyde vore medlemmer og potentielle do. mulighed for at spille golf eller mulighed for at træne. Dette var vigtigt for flertallet af de ca. 150 medlemmer, der indmeldte sig det første år fordi, der var tale om nybegyndere, der ikke havde noget tilhørsforhold til en etableret klub.

Det var derfor klart for bestyrelsen, at såfremt vi skulle bevare gejsten hos de allerede indmeldte samt stimulere tilgangen af interesserede, måtte vi finde midlertidige muligheder for at spille golf samt muligheder for at få kvalificeret træning.

Allerede i 1980 fik vi tilbudt Hedehusteglværkets fodboldbane som midlertidig træningsbane og vi indgik aftale med Køges træner Peter Taylor, somkom op og gav gruppelektioner til vore nye medlemmer. Herudover fik vi aftalt en ordning med Køge GK således, at vi kunne afholde nogle matcher der i slutningen af sæsonen 1980, således at de der havde de fornødne færdigheder fik mulighed for at spille "rigtig" golf. I 1980 fik vi også, uanset den manglende bane, indmeldt klubben som fuldt medlem i DGU, således at vore medlemmer havde fuldgyldig ret til at spille som greenfee spillere i andre klubber. Dette var ikke mindst vigtigt for de spillende medlemmer, som overvejede skifte fra andre etablerede klubber.

I slutningen af året lykkedes det også at få etableret indendørs træning i Lions lokaler på Hedehusgården. For at stimulere medlemstilgangen annoncerede vi i lokalaviserne om at golfbanen i Hedeland var igangsat, og at der var mulighed for indendørs træning og instruktion.

Da det blev klart at vor træningsbane i Hedeland p.g.a. vejrligsforsinkelser ikke kunne tages i brug i 1981, fik vi af Høje-Tåstrup Kommune tilladelse til at etablere en midlertidig "par 3-bane" med 6 huller i Vejleådalen øst for motorvejen. Kommunen klippede arealet ned for 10.000 kr., og vi fortsatte engagementet med Peter Taylor og hans assistent Ian Appleyard, som hver onsdag aftenkom op og gav instruktion til medlemmerne. Der var også mulighed for at spille, om end under primitive forhold, på par 3 banen. Disse aktiviteter annoncerede vi i de lokale aviser.

Resultatet var en tilgang af medlemmer op til ca. 180 primo 1981, men desværre viste det sig efter vedtagelsen af indskudsregulativet i foråret 1981, at kun ca. 70 af de indmeldte ville risikere at betale indskud. Der var simpelthen for mange, der ikke troede på at kraterne i Hedeland ville blivetil en golfbane. Klubmesterskaber for de spillende medlemmer blev også arrangeret fra 1981, hvor de p.g.a. manglende bane måtte afvikles i Korsør. Fra 1983 kunne medlemmerne for første gang afvikle klubmesterskaberne på egen bane, om end den ikke var færdigudbygget.

Fra maj 1982 fik vi åbnet driving range og det betød at vi nu med "fod under eget bord", kunne begynde at afholde åbenthusdage med henblik på at kapre nye medlemmer. De første fairwayarealer med midlertidige huller blev også stillettil medlemmernes rådighed, selvom det i starten var påbudt at spille fra medbragte tee-måtter. I lokalaviserne var der masser af artikler, som vort ihærdige PR-udvalg fik publiceret, for at stimulere medlemstilgangen. I forbindelse med åbenthusdagene blev der også tilbudt prøvemedlemskaber, som betød at man kunne indmelde sig for en sæson og få instruktion samt mulighed for at prøvespille banen. Ved senere indmelding fik man fratrukketprøvekontingentet. Denne ordning blev en succes, der satte gang i medlemstilgangen.

Medlemmerne fik i takt med færdiggørelsen af banen også andre aktiviteter på programmet end golfspillet, i og med at det var nødvendigt med en stor frivillig indsats til at færdiggøre teesteder og greens samt med at rive og indsamle sten på fairways. Denne medlemsindsats var uvurderlig for klubben og sparede os for tusindvis af kr. til fremmed assistance. Stensamlingen og banefærdiggørelsen kulminerede i perioden 1982-1986.

Når medlemmerne gik ud på banen for at spille var det også i de første år et must, at man på golfvognen medbragte enten en plasticspand eller en do. pose, hvori de indsamlede sten kunne opbevares, indtil man nåede de af baneudvalget udpegede tømningssteder. Udover stensamlingen sørgede klubhus- og baneudvalg også for at eventuelle ledige stunder hos medlemmerne blev anvendt på fornuftige tiltag såsom etablering og udbygning af de første primitive klubhusfaciliteter. Fra 1982 overtog Ian Appleyard på deltidsbasis instruktionen af vore medlemmer både på driving range, men også indendørs i Petersens lokaler på Maglehøj Mølle. Fra begyndelsen af 1984 blev Ian ansat på fuld tid som træner i klubben. Klubbens medlemsaktiviteter var efterhånden på et niveau svarende til de mere etablerede golfklubber, omend i lidt primitive forhold og medlemsassistance til stensamling mv. var fortsat nødvendige for at bringe banen op på et tilfredsstillende niveau uden at overskride de økonomiske rammer.

På generalforsamlingerne var der i de første år en del debat om, hvorvidt medlemmer der var aktive i baneetableringen,"Tordenskjolds soldater", skulle have fordele f.eks. i et lavere kontingent, men debatten mundede altid ud i, at baneudvalgsformanden udtalte sin tak for indsatsen samt præciserede at han foretrak det "frivillige ulønnede initiativ". Efter den officielle indvielse af banens første 9huller i august 1984 blev medlemstilgangen øget,således at den i, som tidligere nævnt, 1985 var påbudgetniveau, og selvom medlemmernes aktiveanlægsindsats reduceres herefter, blev der doghelt frem til 1988 afholdt op til flere "forskønnelsesdage",hvor medlemmerne mødte op med riverog andet værktøj til en fælles indsats, der ofte blev afsluttet med en match samt andet socialt samvær. Der var fortsat brug for den frivillige indsats til at styrke klubbens økonomi!

Banen - anlæg og færdiggørelse

Vores bane er designet af den svenske golfbanearkitekt Jan Sederholm, som vi tog kontakt til straks efter den stiftende generalforsamling i 1980. Når valget faldt på Jan var det dels udfra kendskabet til de baner han allerede havde tegnet og dels fordi vi var klar over, at baneanlægget i Hedeland var en udfordring ud over det normale Indendørs træning fordi terrænet, som banen skulle anlægges på kun eksisterede på papiret. Fysisk var det en række huller og grus- og stenbunker som skulle gennemgå en retablering med udfyldning og planering inden der forelå et grundlag for anlæg af golfbanen. Denne udfordring mente vi, at Jan var bedst til at tackle, både fordi han var kendt for at være meget omhyggelig og minutiøs i sit tegningsoplæg, og endvidere kendt for sit gode banelayout.

Efter at Jan sammen med baneudvalget havde gennemgået og affotograferet råterrænet både med kamera og inde i sit hoved, fremsendte han allerede i august det første tegningsudkast til banen, og dette første oplæg er, bortset fra enkelte ændringer i hulforløb m.v., stort set identisk med den nuværende bane. Jan syntes også, at det manglende færdige terræn var en speciel udfordring, men erkendte samtidig, at det også indebar den store fordel, at han, modsat de fleste andre baneanlæg, kunne flytte rundt på koter og jord næsten ubegrænset og dermed skabe et optimalt terrængrundlag for banen. Banens beplantning med træer var i I/S Hedeland og landskabsarkitekternes regi, men Jan fik et godt samarbejde med dem, således at han fik placeret beplantninger så de indgik naturligt i golfbanen som f.eks. beplantningen bag par 3 hullernes greens. I alt blev der på arealet plantet ca. 66.000 små træer i nøje definerede områder og tilsvarende fastlagt plantearter.

Som nævnt tidligere kunne planen om at 9 huller skulle være færdige i 1982 og hele banen i 1986 ikke overholdes, hvilket fra starten dels skyldtes dårlige vejrlig især i 1980 og 1981, men også som nævnt økonomiske problemer, herunder at første anlagte green kostede en formue. Hertil kom nærmest et mareridt for I/S Hedeland da man begyndte arealbearbejdningen, fordi der pr. tønde land "groede" 50-70 tons sten i størrelsen fra småsten til 5 tons pr. stk., hvilket fremkaldte følgende udtalelse fra I/S Hedeland's daværende formand, "der bliver aldrig golfbane her for de penge vi kan rejse til retableringen". Så galt gik det dog ikke, men stensamlingsproblemet bidrog til projektets forsinkelse. Den sten, der står ved siden af klubhuset med klubbens navn på, blev opgravet på træningsbanen og Hoffmann gav den til klubben med bronzebogstaverne i indvielsesgave i 1984.

Når hele anlægget ikke kunne færdiggøres som planlagt, kan det tilskrives dels at byggeaktiviteten i København faldt drastisk, således at der ikke var fyldjord, samt at I/S Hedeland i slutningen af 80'erne ikke havde tilstrækkelige midler til at gennemføre arealbearbejdningen.

P.g.a. budgetoverskridelsen på green nummer 2 blev anlægsfasen revurderet og det blev besluttet at engagere medlemmerne i langt højere grad i det fysiske anlægsarbejde. Samtidig blev der indgået aftale med entrepenørfirmaet Hoffmann, der i forvejen stod for grusgravningen i vort område, om at de skulle forestå anlægsarbejdet på de næste 6 greens. Hoffmann havde aldrig prøvet et sådant arbejde før, men det blev på baggrund af Jan's minutiøse greens-tegninger udført med stor præcision og til den aftalte pris. Det var garanteret ikke en entreprise Hoffmann tjente på, og da anlægget af de sidste 9 huller senere blev igangsat takkede man da også pænt nej til at give tilbud herpå.

Det er rimeligt her at omtale den øvrige support som vi under hele vor anlægsfase fik fra Hoffman, hvis daglige leder på pladsen ingeniør Henriksen altid var behjælpelig med maskinassistance, grus o.a. materialer på meget favorable vilkår. Det var også ham, der blev opmærksom på, at Hoffman havde en stor dieselpumpe til salg, som passede til vort andingsanlæg, og også denne fik vi lov at købe til en favorabel pris, således at anlægget af vandingsanlægget alligevel kunne gennemføres. Ved Hoffmanns fraflytning købte vi også for 25.000 kr. deres gamle maskin- og kontorbygning, som jo indtil opførelsen af det nuværende maskinhus tjente både som maskinhus, lokale for de baneansatte samt som indendørs træningslokale om vinteren.

I relation til anlæg og senere drift af banen kommer jeg heller ikke uden om at omtale John "greenkeepers" helt formidable indsats. John blev allerede i 1981 ansat som "løsarbejder" til samling af sten og bearbejdning af rougharealer, det arbejde blev udført så effektivt, at baneudvalget året efter foreslog John ansat som greenkeeper. John styrede med hård hånd de langtidsledige, som vi fik fra kommunen, i arbejdet med anlæg, stensamling etc. Samtidig anlagde John og hans folk en stor del af de stier I/S Hedeland skulle anlægge til offentlig brug og dette arbejde fik vi honoreret af I/S Hedeland. Lånet på 250.000 som vi fik fra I/S Hedeland blev 100% tilbagebetalt via de arbejder John udførte. John kendte ikke begrebet "normal arbejdstid" han arbejdede til tider nærmest i døgndrift.

Det er beklageligt at en arbejdsulykke inden han fratrådte skulle påføre ham varige men. De første 9 huller blev indviet i august 1984 under stor festivitas og deltagelse af 3 borgmestre og 1 amtsborgmester fra I/S Hedeland.

Alle kender banen som den fremtræder nu, og fra både almindelige greenfeegæster og fra elitespillere hører man mange positive udsagn, og i et H.C. Andersen fødselsdagsår er det vel ikke urimeligt at sammeligne banens etablering fra de oprindelige kratere og til nu med eventyret "Den grimme Ælling".

Personligt har jeg dog et stort ønske til banen, og det er, at green 9, som blev anlagt af medlemmerne i "nattens mulm og mørke" bliver omlagt, således at den følger Jan's tegning af en 2 plateau green. Den nuværende udformning er en skændsel for banen og umuliggør en fornuftig flagplacering.

Per Værndal

Hedeland Golfklubs
sponsorer