Seneste nyheder
Banen starter fra hul 10 i lige uger
Oprettet d. 25. maj 2025
Det betyder, at ALLE SKAL STARTE DERES RUNDE FRA HUL 10 og ikke fra hul 1.
Der er i den forbindelse opsat midlertidig skiltning, der skal hjælpe med at finde frem til det rigtige starthul. Når vi har konstateret om den midlertidige skiltning virker efter hensigten, vil den blive oprettet i en permanent version, der er udført i samme materiale og stil som allerede eksisterende skilte.
Hedeland Golfklub forsætter med at skifte starthul hver uge, så hul 1 vil være starthul i ulige uger og hul 10 vil være starthul i lige uger.
Scorekort følger samme plan
På samme måde vil de scorekort som du selv printer ud i klubhuset følge samme plan, så i ulige huller vil hul 1 stå øverst, mens det er hul 10 der står øverst i lige uger. Spiller du kun 9 huller følger scorekortet selvfølgelig også planen, så det er ”ugens” 9-hullers scorekort, der vil blive printet.
Hjælp hinanden og vores gæster
Det er nyt for alle, så hav lidt tålmodighed med hinanden, og hjælp eventuelle golfspillere, som du kan se, ser ud til at være på vej til et forkert starthul. Husk på, at vores greenfee gæster ikke har helt samme information som jer medlemmer.
Hedeland Golfklub