Vis hensyn til gående og cyklende i Hedeland

Oprettet d. 11. oktober 2023

Klubben har desværre modtaget klager fra gæster på stierne i Hedeland, og derfor bedes du som golfspiller huske, at Hedeland er et offentligt område, og det er dig, der skal vise hensyn til både gående og cyklende gæster, så der ikke opstår farlige situationer.

Skulle en gående eller cyklende gæst komme på afveje, kan man godt på en ordentlig måde informere dem om, at det kan være farligt og vise dem den nemmeste måde, at komme tilbage til et sikkert område.