Tillykke til puljevinderne i regionsgolf

Oprettet d. 1. august 2022

Det indledende puljespil er slut og alle puljer er afgjort. Der har været spillet et væld af gode matcher og kampe i hele regionen, og jeg ved, at I alle har haft det sjovt, spillet godt og hygget jer sammen.

Regionsgolfen er en unik mulighed for at komme ud og se nye baner, møde nye mennesker og så er det selvfølgelig skønt at spille golf sammen.

 

Tillykke til puljevinderne i Hedeland Golfklub som blev:

  • Veteran holdet med Mogens Nisteds som kaptajn for B1-rækken
  • Veteran holdet med Arne Benche som kaptajn for B3-rækken
  • Super veteran holdet med Ole Nyborg som kaptajn for A- rækken
Vi havde i alt 14 hold med i turneringen
I august måned starter slutspillet om, hvem der er bedst på Sjælland i de forskellige rækker. Disse kampe spilles på neutrale baner, hvilket er spændende, da det er en spil- eller forsvind match, hvor begge hold er på udebane.
 
  

Held og lykke i slutspillet.

Til alle jer, der har deltaget i det indledende spil, tak for jeres indsats, fremmøde og bidrag til den gode stemning. Vi håber, I igen i den kommende sæson vil kaste jer over spillet sammen med hyggelige mennesker og få en masse sjove oplevelser igen.

 

Ole Nyborg
Regionsgolf koordinator