Seneste nyheder
-
Rigt dyreliv
28-06-2022 - Tirsdagsdamer
-
Tyvstart på det nye træningsanlæg
24-06-2022 - Sekretariat Greenkeeper Proshop
-
Læs om Hedemændenes hyggelige tur til Lydinge i Sverige
16-06-2022 - Sekretariat Hedemænd
-
Hole in One Aase Gullak
15-06-2022 - Sekretariat
-
Resultatet af Teersdagsdamernes putte konkurrence
08-06-2022 - Tirsdagsdamer
Hvad skal du gøre hvis det lyner?
Oprettet d. 3. juni 2022
Sommeren er på sit højeste, og det betyder også, at sæsonen for tordenvejr og livsfarlige lyn er begyndt. Det sker desværre engang imellem, at golfspillere bliver ramt af et lyn på golfbanen.
En golfbane kan være et farligt sted at befinde sig i tordenvejr. Bulder og brag i det fjerne skal tages alvorligt. Som golfspiller bevæger man sig rundt på et forholdsvist fladt areal og har samtidig medbragt sin egen antenne, i form af golfkøller, der potentielt kan tiltrække lynene.
Hvad skal du gøre?
Hvis du overraskes af et tordenvejr uden mulighed for at søge inden for i et hus eller en bil, bør du søge til det laveste punkt i det nærmeste terræn og sætte dig på hug med samlede fødder og hovedet mellem benene. I denne stilling rager man ikke så højt op, og man rører kun jorden ét sted. Man skal passe på med at opholde sig tæt på træer, selvom det kan være fristende, da tordenvejr ofte bringer store regnbyger med sig. Husk at du altid kan søge ly i klubhuset eller i greenkeepergården.
Forhåbentligt ligger det dybt forankret i alle golfspillere, at det er farligt at spille, når det lyner. Men husk alligevel at søge væk fra golfbanen allerede ved den første rumlen i det fjerne.