Allan Kristensen - Ny Træner tilknyttet proshoppen

Oprettet d. 27. april 2021

Nyheder fra proshoppen!

vi udvider trænerstaben i SolidGolf Academy & Proshop, med tidligere cheftræner Allan Kristensen. Som til at starte med kommer til at være 3 dage om ugen. Vi starter dermed op med holdtræning og kurser i den kommende tid og dette kan i læse mere om inde på bookingsiden, ved at klikke på events

Her kan i lige læse omkring Allan og tag jer endelig godt imod ham og book endelig de ledige tider. Vi vil så gerne have at i får det sjovere på golfbanen.

 

Kære medlem.

Jeg glæder mig meget til at undervise dig i Hedeland.

Herunder kan du læse om, hvad du kan forvente af mig som underviser. Helt overordnet møder jeg dig på dit nuværende niveau, og hvad du går og drømmer om. Dette sker i respekt for hvad du har af fysiske muligheder, og hvad der tidsmæssigt er muligt for dig.

Undervisningsmæssigt benytter jeg en kombination af video og billeder, som giver dig et godt visuelt billede af din teknik. I tillæg til det visuelle, gør jeg meget ud af at give dig følelsen af det der er rigtigt for dig, og det er min erfaring denne kombination, vil give dig en hurtig og stabil fremgang.

Golf lektioner Jeg tilbyder lektioner, hvor du får en analyse af sving, tips til forbedring, øvelser, coaching, samt værktøjer til brug på banen. Jeg underviser i lige dét, du vil blive bedre til.

Vi ses i klubben og på rangen

Allan Kristensen