Udsættelse af Ordinær Generalforsamling

Oprettet d. 12. marts 2021

Efter planen var der indkaldt til Ordinær Generalforsamling d. 17. marts.

Da der p. t. ikke er yderligere lempelser af Coronarestriktionerne, har bestyrelsen besluttet at udskyde den Ordinære Generalforsamling indtil situationen er normaliseret. Den ordinære generalforsamling vil blive gennemført så snart restriktionerne tillader det.

Ny dato for Ordinær Generalforsamling vil blive udsendt senest 4 uger før denne i henhold til klubbens vedtægter. Den ordinære generalforsamling vil have samme dagsorden (se materiale udsendt 23.-2.-2021). Indtil der kan afholdes generalforsamling må bestyrelsen kun agere som forretningsministerium og holde driften kørende.

 

Kontingentopkrævning. Bestyrelsen har drøftet hvorvidt kontingentkørslen skulle flyttes til efter generalforsamlingen, eller køres slut marts (som normalt).

Grundet Corona er vi i en meget speciel situation, så selvom det formelt er generalforsamlingen, der fastsætter kontingentet efter bestyrelsens indstilling, har vi besluttet at foretage kontingentkørslen slut marts med de kontingenter vi meldte ud i efteråret. Vi håber på medlemmernes opbakning hertil.

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen