Forsamlingsforbuddet sænkes fra 100 til 50 - det gælder også i Hedeland!

Oprettet d. 7. september 2020

Smittetallet i Danmark er i den seneste tid steget. Regeringen har derfor i dag indført restriktioner i 18 kommuner. Det betyder, at forsamlingsforbuddet sænkes fra 100 til 50 i de pågældende kommuner - herunder Høje Taastrup - og at barer og restauranter igen skal lukke kl. 24 og ikke først kl. 02.

DGU sender derfor reviderede anbefalinger ud med klubnyt i dag.

De væsentligste forandringer er derfor, at vi i ikke må forsamles mere end 50 i en gruppe på golfbanen. DGU tolker det således, at der fortsat gerne må være mere end 50 personer på en golfbane, da en golfbane er et stort areal, men der må ikke være samlet mere end 50 personer i en gruppe på noget tidspunkt. Vær i denne forbindelse særligt opmærksom på p-pladsen og området omkring klubhuset, herunder træningsbanen.

Anbefalingen for turneringer er således også maksimalt 50 personer!

Golfklubbens café skal nu lukke kl. 24. (Dette gælder dog fortsat ikke for selskaber, hvor gæsterne i det væsentlige kender hinanden.)

De skærpede regler gælder foreløbigt til 22. september.