Nyprofessionel Kristian Skorstengaard begynder sin spillerkarriere nu

Oprettet d. 24. oktober 2016

Fra sædvanligvis velunderrettet kilde ( Kristians far) forlyder det, at Kristian netop har påbegyndt sin professionelle karriere. Det skete da han for nylig spillede Qualifying School i Paderborn på Pro Golf Touren i Tyskland, som Kristian bliver medlem af for 2017 sæsonen.

Kristian opnåede en hædefuld 23. plads og er dermed kvalificeret med en god kategori til næste års sæson, der begynder i februar måned - den afvikles i Tyskland. Inden sæsonstart overvintrer Kristian i Spanien, hvor han bla. spiller Gecko Tour.

Alt mulig held og lykke til Kristian - det skal blive spændende at følge med.