Tilmelding og scoreregistrering
Procedure for Oldtimer ugentlig SOMMERTURNERING.
Hvis du har tilmeldt dig startliste systemet:
- Starttiderne fra 8:00 til 12:30 på onsdage er reserverede til Oldtimere.
- Ca. 2 uger inden en spilledag sætter bestyrelsen så en startliste, der lægges ind på vores hjemmeside. Deltagere i Startliste systemet vil som udgangspunkt få tildelt tider fra 8:30 og fremefter.
- 2 uger inden og senest 5 dage før en spilledag (torsdag inden spilledagen) skal du i Golfbox booke den starttid, du har fået tildelt. Fredag inden en spilledag frigives de reserverede tider nemlig, og derefter kan du ikke påregne at kunne booke en tildelt starttid.
- Bliver du derefter forhindret i at stille op, bedes du afbestille din tid igen.
Hvis du ikke deltager i vores startliste system:
- Så skal du booke en tid efter eget valg. Du kan dog tidligst booke en af de til Oldtimerne reserverede tider (8:00 til 12:30) når de frigives fredag inden spilledagen. På dette tidspunkt er tiderne tilgængelige for alle klubbens medlemmer, så book en tid så tidligt som muligt og husk, at du skal have en anden deltager i Oldtimer turneringen som markør.
Scoreregistrering:
- Umiddelbart efter runden skal du afstemme jeres scorer med dine medspillere. Det er specielt vigtigt, at I alle er enige om jeres scorer nu, hvor vi bruger elektronisk scoreindberetning.
- Inden runden starter, typisk i løbet af tirsdagen, udsender bestyrelsen en e-mail med et link til scoreindtastning. Du kan gå ind ved hjælp af denne link og registrere din score straks du er færdig med at spille. Din score skal være registreret senest onsdag kl 20:00, og du er samtidig forpligtet til at tjekke scoren for den / de spillere, du var markør for.
- I tilfælde af uoverensstemmelser så kontakt den pågældende medspiller straks, så I kan få rettet eventuelle fejl inden registreringen lukkes.
- Onsdag aften efter 20:00 lukkes turneringen for scoreindtastning og der udføres handicap-regulering !
- Som regel vil resultatet fra ugens turnering så være tilgængeligt på hjemmesiden og i Golfbox senest i løbet af fredagen.
Vær opmærksom på at overholde ovennævnte deadline.
Proceduren for de ugentlige Vinterturneringer er lidt anderledes - se i kataloget Vinterturnering.