Gratis kurser til medlemmer
Har du lidt problemer med dit sving, misser du for mange puts eller kunne du godt tænke dig at blive en haj til indspil, har du nu muligheden for at deltage på op til tre kurser med vores dygtige trænere Stig og Joakim. Kurserne udbydes som holdtræning med op til 8 deltagere på hvert kursus. Kurserne gennemføres med minimum 3 deltagere.
Kurserne er af en times varighed og er gratis for alle medlemmer, der betaler fuldt kontingent på 6.900 kr.
Kurserne udbydes efter først til mølle-princippet og afvikles løbende fra uge 16.
Ønsker du at gøre brug af tilbuddet, kan du booke plads på et eller flere af kurserne (max. 3 kurser) i Protrainer modulet i Golfbox.
Har du tilmeldt dig et kursus modtager du en reminder 24 timer inden kursusstart. Kan du alligevel ikke deltage, skal du melde afbud senest otte timer før. Møder du ikke op uden afbud vil du blive opkrævet et No-Show-Fee på 100,- kr.