Hedemændenes program for 2014 er klar

Oprettet d. 26. februar 2014

Så er vi klar med den kommende sæsons program. Efter en lang og mørk vinter er de fleste golfspillere sikkert klar til, at få ordentlig gang i køllerne igen.

Hedemændene lægger ud med åbningsturnering den 26. april, hvilket er lidt senere end sædvanligt, men da påsken falder allerede i midten af april i år, har vi besluttet at skyde åbningsturnering en anelse iforhold til tidligere.

Igen i år håber vi på, at rigtig mange også deltager i Hedemands Cup'en - vores hulspilsturnering. Husk at du ved indmeldelse i Hedemændene også har betalt for at deltage i Cup'en.

Golfbox lader vente på sig
Som tidligere år skal allle tilmeldinger foregå via Golfbox -også betalinger for deltagelse i aktiviteter. Som de fleste måske ved, er Golfbox på trapperne med et helt nyt system. Det betyder imidlertid, at vi ikke kan oprette tilmelding og turneringerne i nu, da vi skal afvente det nye systemt kommer i luften. Så snart vi har grønt lys fra Golfbox begynder vi at oprette turneringerne. Så hold øje med hjemmesiden.

Informationsmøde
I år holder vi vores informationsmøde torsdag den 27. marts i klubhuset. Vi forventer også, at vi kan få lavet en fælles spisning fra kl. 18, men vi har endnu ikke detaljerne på plads.

 

Hedemænd udvalg

  •  Mogens Nisted
  •  Leif Braunstein
  •  Klaus Hemp
  •  Johnny Schou Nielsen
  •  Johnny Villumsen
  •  Mikael Horup
  •  Svend Søhus Stauning
Se kontaktoplysninger

Hedemændenes
sponsorer