Et stille pip fra Senior divisionsholdet

Oprettet d. 10. maj 2016

De to første spillerunder i Danmarksturneringen gik ikke helt som præsten prædikede, vi fik klø begge dage.

Få dage før fik vi afbud fra Maj-Britt med skade i ryggen, Peter var i USA, og Klaus havde meldt afbud om søndagen allerede først på sæsonen, så holdet var lidt stækket.

Lørdag trådte Aase Gullak til, om søndagen Jytte Terp. Tak for hjælpen, desværre var det kun holdkaptajnen som kunne yde lidt modstand, han delte sin match. Altså tabte vi 13-1.

Søndag kan alle huske hvordan vejret opførte sig, i Sorø var det regulær snestorm og torden, sågar også med afbrud af spil til følge, hjulene på vognene​ blev ekstra store, og store klodser af sne under skoene. Jo, det var en prøvelse.
Torben og Dorthe holdt tungen lige i munden og vandt sikkert 5-4 og det var så det. 10-4 til Sorø.

Holdet kan følges på Danmarksturneringen seniorer, 3 division, pulje 4

Senior holdet består i år af Jens Kuld, Torben Gullak, Klaus Hemp, Peter Lindeblad, Jesper Skorstengaard, Denny Christensen, Per Terp, Maj-Britt Bjørk og Dorthe Willumsen.

​På holdets vegne holdkaptajn Jens D. Kuld​

Hedeland Golfklubs
sponsorer

Søger du en spillepartner? ... så klik dig ind på oversigten og se om der er andre, som også har lyst til at spille en runde.