Nyhedsbrev april

Oprettet d. 19. april 2017

 Begynderudvalg - Nyhedsbrev april 2017

Golfsæsonen er endelig startet og vi glæder os til at modtage nye golfspillere.

Den 30. april 2017 afholdes Golfens dag. Kender du en eller flere, som gerne vil prøve at spille golf, så tag dem med til Hedeland golfklub. Der vil være introduktion ved Pro og elitespillere. Derefter prøver vi spillet af på Maglehøj.

Der er blandt klubbens medlemmer meget stor interesse for at hjælpe begyndere godt i gang med golf spillet. Mange vil gerne hjælpe og vejlede de nye medlemmer i spil på både Maglehøj og på stor bane. Vi er i 2017 en gruppe på ca. 20 frivillige, der deles om denne opgave.

Om mandagen vejleder vi i spil på Maglehøj, stor bane og afvikler storbaneprøver. Regelundervisning er i kyndige hænder hos regeludvalg, som i løbet af sæsonen arrangerer regelundervisning. Vores Pro tager sig af den tekniske undervisning.

Begynderudvalgets aktiviteter foregår mandage mellem kl. 16-19 i perioden maj til september.

Kl. 16:00 – 17:00: Pro underviser begyndere

Kl. 17:00 – 19:00: Begyndere spiller på Maglehøj med vejledning fra frivillige fra klubben

Kl. 17:00 – 19:00: Kaniner spiller 9 huller på stor bane

Kl. 17:00 – 19:00: Storbaneprøver

 Begynderudvalg arrangerer 2 turneringer om mandagen.

  • Maglehøj turnering
  • Turnering på stor bane 9 huller

Når de nye golfspillere bliver lidt mere øvet, står de øvrige klubber i klubben klar til at fortsætte arbejdet med at fastholde medlemmerne i klubben. Dette vidner om, at der er en stor interesse blandt klubbens mange medlemmer til at tage godt imod nye medlemmer.

Begynderudvalg

Begyndere og Kaniner udvalg

  •  Vagn Nymand Madsen
  •  Peder Holbek Jensen
  •  Lene Brandenborg Larsen
  •  Chris Daimo
Se kontaktoplysninger

Hedeland Golfklubs
sponsorer

Husk at Kaninerne spiller hver mandag. Følg med i turneringskalenderen for at se det præcise tidspunkt og om der er spisning eller lignende.