vand på banen

Banenyt august 2017

Oprettet d. 11. august 2017

Sommeren er over os, og vi klipper meget græs for tiden. Det regner med jævne mellemrum og sørger for at banen er grøn og ikke tørrer ud et eneste sted. Det betyder, at I der køre buggies skal se lidt oftere i ”nyt om banen”, da der kan være lukket for brug af golfbuggies.

Vi har de sidste dage luftet greens, så overfladen er i stand til at tage imod de store mængder vand, der kommer. De trængte til luft, og kvitterer allerede ved at se sundere ud.

Den kommende mandag, den 14. august , er tiderne i golfbox spærret og banen er lukket. Vi skal propprikke greens og håber, at vi herved kan komme foran de fleste spillere på denne måde. Vi skal have godt vejr med sol så vi kan prikke, efterså, topdresse, slæbe sand ned og rulle greens på én og samme arbejdsdag. Det kan nok virke voldsomt, at vi igen skal arbejde med greens, da de lige er luftet.  Propprikning går ud på, at fjerne en del af det filt, der opbygges af dødt plantemateriale. Dette filt samler vandet og gør overfladen blød og vandholdig. Det er ikke sundt for planten, og det fugtige miljø udgør en god grobund for svampe, som vi ikke kan lide.

Vi satser på, at vi får en god arbejdsdag, og forhåbentlig er vi færdige, når banen åbner kl. 11.00.

Venlig hilsen

Jan Ebdrup

Greenkeeper udvalg

  •  Jan Ebdrup
  •  Bjarne Sørensen
  •  Vivi Hansen
  •  Lars Overgaard Lybek
  •  Dennis Willumsen
  •  Hans Henrik Nord
Se kontaktoplysninger

Hedeland Golfklubs
sponsorer