Ordensregler

Ordensregler og etikette for spil på Hedeland Golfklubs anlæg

1. Alt spil på banen er underlagt DGU's etiketteregler.
Det forventes derfor, at såvel medlemmer som klubbens gæster beskytter banen ved at lægge turf (græstørv) på plads, ved at udbedre nedslagsmærker på greens, og omhyggeligt udjævne fod¬spor og mærker i bunkers med de udlagte river, der lægges i bunkeren med skaftet i spille¬retningen. Pitchfork er obligatorisk ved spil på banen.

2. Banepersonalet har fortrinsret overalt på banen.

3. Golfvogne skal placeres uden for teestedet.
Vogne må ikke trækkes hen over forgreens (10m fra forkant af green), og må ikke bringes nærmere den øvrige greenkant end 3 m.
Vogne må ikke trækkes mellem greens og greenbunkers.

4. Der må maks. være 4 spillere i en bold.

5. Spil på banen finder sted fra 1.tee. Inden spil skal der bookes tid i golfbox, og tiden skal være bekræftet. Der skal medbringes et udskrevet scorekort på den bekræftede tid. I tilfælde af, at der ikke er påbegyndt spil på 9. hul, er det tilladt at starte på 10. tee, uden forudgående bookning. En runde startet fra 10. tee har ingen fortrins- eller fletteret ved 1. tee og skal booke en ny tid i golfbox efter ovenstående regler.

6. Træning på driving range, indspilsgreen og puttinggreen skal foregå i henhold til opstillede skilte og vejledninger.

7. En hurtigere spillende bold har altid fortrinsret. I tilfælde af at der ledes efter en bold, eller man taber sin plads på banen, således at der opstår et tomt hul foran, skal det efterfølgende hold vinkes igennem.

8. En 18 hullers golfrunde må, under normale forhold, maks. vare 4 timer og 15 minutter (beregnet efter en 4 bold).

9. Spillerne skal såvel på banen som i klubhuset bære en for golfspillet sober og passende påklædning. Dresscode m.m. fremgår af opslagstavlen.

10. DGU-kort eller anden ID skal forevises på forlangende af baneservicepersonalet, hvis henstillinger i øvrigt altid skal følges.

11. Hunde i snor må medtages på banen under forudsætning af at evt. efterladenskaber fjernes.

12. Overtrædelse af ovenstående kan medføre karantæne og /eller bortvisning.

Bestyrelsen
den 10. juni 2009

Hedeland Golfklubs
sponsorer

Banen er åben

Opdateret 11. okt 2017 kl. 08:18

Der er lukket for brug af golf buggies.

Venlige hilsner

Greenkeeperne

Midlertidig regelinfo

Husk at rette nedslagsmærker.

Der er lejeforbedring på fairways inden for et scorekort.

Fårefolde er en del af banen (through the green). Bolden skal spilles.