EDS og markørgodkendelse af scorekort

Oprettet d. 21. august 2014

Siden 2012 har det været muligt at spille private EDS runder. Sidste år blev det også muligt for spilleren at indtaste scoren hjemmefra efter aftale med markøren.
Af og til oparbejdes en mindre pukkel af scorekort. Derfor opfordrer handicapudvalget og sekretariatet de markører, der har scorekort til godkendelse, om at få sagen bragt ud af verden. Spilleren skal måske også rykke sin markør en ekstra gang?
Udvalget modtager i enkelte tilfælde en mail fra en markør om årsagen til, at scorekortet ikke kan godkendes. Det gør det jo lidt nemmere!
Henvend dig gerne til sekretariatet eller handicapudvalget, så scorekortene kan blive godkendt eller afvist og vi kan holde puklen nede på et minimum.
Man kan se, om der er scorekort på lager i sin personlige profil på GolfBox under ”Scores” i venstre side.
 
På handicapudvalgets vegne
Marianne Hemmingsen